torsdag den 24. maj 2012

ny undertekst

min gamle blogs undertekst hed "begge dele, altid" - det var fint langt hen ad vejen, men også lidt problematisk i visse forhold af tilværelsen.
nu er underteksten "hele / tiden / menneske" - det faldt mig ind, så det prøver jeg en tid frem...

tirsdag den 22. maj 2012

Rygestop

Jeg forestiller mig at marken mod vest, som jeg kigger ud på fra hængekøjen, er en frodig, grøn, højtvoksende tobaksmark - langt herfra. Tobaksbønder i hele familier går rundt derude i solfalmet tøj og baseballkasketter - børnene er med i marken, nogle så små at de må sidde i bæreseler på ryggen af deres forældre.
Ovenover dem kommer fra horisonten et lavtgående fly udspyende en sky af pesticider bag sig. Jeg forestiller mig at piloten er iklædt fuldt beskyttelsesudstyr, mens bønderne på marken må nøjes med at holde vejret når giftskyen lægger sig over planterne.




Jeg håber genkaldelsen af dette billede vil være nok til at holde mig fra fremtidige cigaretter. Ellers må jeg udvide billedet med tobaksbondebørnenes misdannede legemer mv. Men jeg håber det første billede er nok.

Blog-genopståen

Jeg vil forsøge at genoplive denne blog.
Siden sidst er der sket forskellige ting - hér nogle på stikordsform: Oplæsning (2006-); Kogl (August 2009-Juli 2010); Drivhus (April/Maj 2010); Indlæsning XML (August 2010-); Bagning (Januar 2011); Høns (Maj 2011-); Ny gavl (Juni 2011); Rugbrød (September 2011-); Det' dét det handler om - legat (Oktober 2011); Brød af gl. kornsorter (Januar 2012-); Modvækst (Februar 2012-); Renault 19 (Februar 2012); Poetry slam workshops (Februar-April 2012); Fars kræft (Marts 2012-); Køkkenhave brolægning (Marts 2012); Kyllinger (Maj 2012); Kulturkaravanen (Maj 2012); Blog-genopståen (Maj 2012)

Nogle af disse vil sandsynligvis blive behandlet nærmere senere - visse ting er mindre spændende end de lyder, andre mere spændende end de lyder - det er pt. en huskeliste (jeg glemmer nemt, og har glemt en masse i ovenstående liste).

tirsdag den 19. januar 2010

Bogudgivelse - Nætterne på solen

I december-måned lykkedes det mig at gro mig et sæt bogbinder-evner, og da jeg allerede tidligere på året havde rekvireret mig et sæt ISBN-numre faldt det mig naturligt at udgive min første lille bog på eget forlag

fredag den 29. maj 2009

gnavpotten om EU og licens mm. - 05/2009

arhmen hvad helvede skal det til for med alt det skide Europæiske Unions-pis allevegne, man kan jo kraftedme dårligt komme til med sin rollator i gaderne for alle de skide portræt-plakater i lygtepælene